Vinterbeskyttelse af havens planter

Vin­teren kom­mer. Måske med frost. Måske med sne.

Det kalder på vin­terbeskyt­telse, eller viden om hvad, der er nød­vendigt at vin­terbeskytte.

Mens krukkerne med frost­føl­somme planter, og en del af de sartere bon­sai, er sat i ly for frosten, så er georgine­knold­ene gravet op og sat i kass­er i et køligt overv­in­tringsrum (5–8 grad­er). Georgine­knolde tåler slet ikke frost, og hvis de bliv­er i jor­den kan de både rådne og fryse væk. (Se evt. tidl. video om vin­terop­be­var­ing og del­ing her).

Kamelia af sorten japon­i­ca, som er frost­tol­er­ant, men alligev­el kan tage skade af kom­bi­na­tio­nen af sol og frost.

Resten af havens mere hård­føre planter må klare sig derude. Kom­mer der frost kan det skade nogle sarte planter, der bør dækkes til med grangrene eller blade. F.eks. er Kamelia af sorten Japon­i­ca vin­ter­hård­før, men kan godt skades af bar­frost. Især hvis de rammes af mor­gen­sol mens der er frost. Solen varmer bladene hur­tigere op end de kan trække vand til ned­køling gen­nem for­damp­n­ing, og på den måde svides de, selvom det er koldt.

Sne kan virke som en isol­erende frakke.
Her lidt sjælden sne på en Taks i krukke.

Jeg beskyt­ter staud­er, sarte ros­er o.a. ved at feje ned­faldne blade ind i bedene og evt. pakke noget af det ind i grangrene. Hvis det bliv­er hård frost over læn­gere tid. I fugtigt vejr som nu, er det bedre at lade luften ven­tilere omkring planterne, for at undgå svamp og bak­teriean­greb.

Blade skaber et isol­erende lag, og tager noget af den ned­faldende fugtige luft og bar­frost. Hvis der ikke er for mange blade, for­mul­der de i løbet af vin­teren og foråret. Mere gen­stridi­ge og vanske­ligt ned­bry­delige blade kan rives sam­men og komme på kom­posten senere. Når de har tjent deres for­mål.

Jeg klip­per heller ikke noget ned før foråret, af samme årsag. De visne stilke og blade kan lige så godt blive og vin­ter­isol­ere. Sund­hed før skøn­hed. Og bort­set fra det, så er visne frø­s­tande ret deko­ra­tive på en vin­ter­dag.

Bon­saien her tåler fint nogle enkelte dage med frost. Hvis der er ved­varende frost sættes den på jor­den og dækkes over. Jor­den til­før­er lidt varme til rød­derne. Ved ved­varende hårdere frost sættes de sartere bon­sai i et koldt væk­sthus eller uop­varmet udestue.

Her video fra sid­ste år, hvor jeg fortæller om efterårs­bladene og hvor­dan de bruges i haven.

<a href=“https://www.bloglovin.com/blog/20183285/?claim=3hzw6sy6zc6”>Follow my blog with Bloglovin</a>

 

Følg med på sociale medi­er

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: