Havetip 29 — Hold havesaksen skarp

Havetip nr. 29 ud af 30 i april.

Slib din saks

I et af de tidligere havetips, skrev jeg om vigtighe­den af en skarp beskære­saks. Og et af de fine opføl­gende spørgsmål jeg har mod­taget på mine havetips i april, gik på at fortælle hvor­dan beskære­sak­sen slibes.

Sle­bet og klar til brug.

Og min elskede Fel­co får lov at være mod­el. Almin­deligt vedlige­hold inde­hold­er, at der engang imellem smøres med lidt syre­fri olie. Deru­dover kan skidt fjernes ved at sætte met­al­skærene i sprit, tørre det værste af, og slibe den flade side (ikke skæret) med fint sand­pa­pir. Som det ses på billed­erne er der en del snavs på fladerne, som stam­mer fra plante­saft. Det er harm­løst, men kan sløve skære­fladen.

Der er to dele på sak­sen. Den øver­ste tykke del, skal ikke slibes. Det er skære­bladet ned­er­st, som behøver vedlige­hold efter slitage. Det kan i øvrigt skiftes ud på Fel­co mod­ellen her.

Her er måden at slibe på. Du skal først have en flad slibesten, også kaldet en kar­borun­dum­sten.

Skæret på sak­sen har som regel en vinkel på 30 til 40 grad­er. Du kan evt. skille sak­sen ad, og smøre alle smådele inden du sam­ler sak­sen igen. Det vil hjælpe mod at fje­dre og skruer ruster. En god beskæftigelse i efteråret og som forår­sop­start.

I eksem­plet her bruger jeg slibesten så der ikke tages for meget væk. Med små roterende bevægelser slibes ujævn­hed­er og hakker i met­al­let væk på over­si­den af skærebladet/kniven.

Den runde del af bladet slibes med let roterende bevægelser i en lille vinkel der pass­er med bladets udformn­ing.

Bagefter vendes sak­sen så den flade del slibes. Når du sliber den flade skære­del, er der en lille æg. Der­for skal vin­klen på slibeste­nen være meget lille og højest 5 graders vinkel. Nu slibes der UDEN roterende bevægelser. I stedet trækkes skæret bagud og ud mod spid­sen. Med et let tryk nedad. Lad være med at lave for stor en vinkel på det, for så run­des skæret bare og bliv­er sløvt. Slib helt hen til den lille rund­ing, hvor du kan klippe stål­tråd over, og så helt ud til spid­sen af skæret.

Gen­t­ager lige. På den let runde side slibes med let roterende bevægelser. På den flade under­side trækkes fladt bagud og ud til spid­sen af skæret.

Den flade side vender ned mod slibesten, og der træ­kees bagud og ud til spid­sen af kniv­en.
Følg med på sociale medi­er

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: