Havetip 14 — knib toppen

Det er den 14. april. Det er ens­be­ty­dende med havetip nr. 14. Et hver dag i april.

Knib toppen på sommerblomsterne

De er lige så fine. Alle som­merblom­sterne, der er sået i pot­ter. Lange og strunke og sky­der godt i vejret som en teenage­dreng med for lange lem­mer. Sådan en var jeg selv.

Det er ikke asters som der står på den sorte plas­t­potte, for­di det er en gen­brugspotte fra tidligere ind­køb. I pot­ten er sået sol­sikke ´But­ter Cream´, som nu skal klippes/knibes for bedre for­gren­ing og blom­string.

Den­gang var der ikke andet at gøre end at vente på mine pro­por­tion­er blev nogen­lunde har­moniske med alderen. Men med som­merblom­sterne, er det en anden sag. De kan jus­teres så de bliv­er end­nu flot­tere. Og det er på det her stadie det skal gøres.

Når planterne vokser starter de med et sæt kim­blade. Det første blad­par, der ses. De er i øvrigt nogen­lunde ens på alle frøsåede planter. Blad­par num­mer to vis­er for­men som det endelige og karak­ter­is­tiske blad ser ud.

Nu kom­mer pointen med dagens tip. Når der er to blad­par udover kim­bladene, kan du knibe eller klippe top­pen af. Ved at gøre det, stoppes den lan­glemmede udvikling teenage­dren­gen er udsat for, og i stedet for­grenes planten. Jeg bruger en saks her, for­di stilken er stærk. På andre og blødere planter kan de knibes med fin­grene.

Planten i eksem­plet her er en sol­sikke ´But­ter Creme´, men det er det samme prin­cip på alle de andre som­merblom­ster.

Med den store fordel, at der skabes en meget bedre for­grenet plante, og dermed mange flere blom­ster på en tæt plante. Win win som man siger. Så af med top­pen, men først når der er to sæt karak­ter­is­tiske blade, så der for­bliv­er et sæt tilbage.

Der­for har jeg kun klip­pet den ene af de to planter i pot­ten. Den anden klippes om nogle dage når det andet blad­par er udviklet.

 

 

Følg med på sociale medi­er

2 kommentarer til “Havetip 14 — knib toppen”

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: