Sommerferie og kunstskole i haven – nu også online

Sommerferien nydes i haven. Og timingen er god, selvom det med varmen måske er lidt i overkanten 🙂 Man skal dog ikke klage. Bare der kommer en dråbe regn som kan holde dyr, insekter og planter sunde.

Storblomstret Tagethes.

Online kunstskole fra haven

Udover sommerferie, så har Ann-Lisbeth udvidet sin kunstskole til også at have online undervisning. Det kan du se mere om i videoen herunder.

Kunstskolen ligger i haven, så kursisterne kan nyde den også. Og nu udvides aktiviteterne så også til online undervisning. indimellem med glimt fra haven. Der undervises i alle grundlæggende teknikker som farvelære, skyggelægning m.m. Men også i mere avanceret malerteknik, pop art, akvarel osv. Læs mere om det på kunstskolens hjemmeside.

PS: Der er lige 50% early bird rabat til de der forhåndstilmelder sig senest den 15. august. De første kurser er online den 4. august.

Vi elsker at have kursister her, og er du – eller en du kender – interesseret i workshops eller online kurserne, så kan I læse mere på hjemmmesiden www.sanvigs-kunstskole.dk

Åben have om et år eller to

Haven er nu inde i sin kun fjerde sæson, og vi er stadigvæk igang med at anlægge nyt. Vi startede også med en have, der lignede et vildnis. Huset er også under renovering.

MEN, når alt det er gjort lidt mere færdigt, åbner vi haven for besøgende. Måske til næste år, eller næste igen. Lige nu er yndlingsområdet ved søen. Agapanthus står med blå knopper på spring, mens den hvide er sprunget ud. Vi holder området omkring søen i hvide og gule farver. Plus grøn naturligvis. Det giver en særlig ro. Inspireret af haven i Hune, der har et haverum med netop de farver og vand, der risler.

Blå Skærmlilje, Agapanthus i knop.

Det glæder vi os til en dag at vise til flere end kunstskolens gæster. God lørdag i sommervarmt vejr skabt til udeliv. Især om aftenen.

3 kommentarer til “Sommerferie og kunstskole i haven – nu også online”

  1. Det var dog det skønneste undervisningslokale, man kan tænke sig. Hvor er de heldige, dem der kommer 😉
    Der ser aldeles bedårende roligt og svalt ud omkring søen, og jeg glæder mig til at se det en dag. I kan altså noget med det der havevæsen…
    Mange hilsener Lisbeth

    1. Tusind tak Lisbeth. Svaret er lidt forsinket. Der er et eller andet der driller på bloggen 🙂 Tak for de pæne ord. Glæder mig til at se jer her engang. Det kunne jo være vi havnede i dit område en dag. Så spørger jeg nok om vi komme forbi 🙂 Nu mangler vi bare en hulens masse regn. Her er knas tørt.

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: