Vores solsorteforældre spurter frem og tilbage med den ene fede regnorm efter den anden. De små unger i reden kræver deres. Håber de får en god skønhedssøvn, for det trænger de godt nok til. Kønne er de ikke. Endnu.
Forældrenes travlhed og passen på afkommet ser ikke afslappende ud. De gør hvad de kan for at skubbe ungerne i den rigtige flyvefærdige retning i livet. Ud og svæve på egne vinger inden længe.
Til gengæld, er både hustru og haven smuk sådan en senforårsaften. Æbletræernes blomster er netop sprunget ud sammen med så meget andet. Det bløde lys på en lun aften, bål i bålfadet, og Koikarpernes stille svømmen rundt blandt haletudser, sætter stemningen fortrinligt. Rødvin i glasset, og så er vi klar til en ny dag i morgen.
