Så blev den Fyr snøret

Endelig fik jeg færdiggjort min gamle fyr. Jeg startede med at snøre de første grene for et par weekender siden, og fik så afsluttet de sidste grene i aftes da jeg mødtes med mine to venner, Johnny E. og Torben P. Men jeg nåede ikke at få formet grenene, da det blev ud på aftenen og jeg gerne ville være frisk når beslutningerne skulle tages. Så i dag havde jeg en times tid, som jeg helligede træet. Det er kun den indledende øvelse, for der vil ske en del ændringer undervejs. Jeg beholder med vilje for mange grene, for at sikre et godt udgangspunkt for ny vækst, og for at sikre der er noget der kan erstatte hvis en anden gren dør.
dscf1001
Jeg har tidl. snøret nogle store grene uden at gå i detaljer, og nu blev det så tiden til at lave lidt mere detaljeret formgivning. Det er stadigvæk kun det tidlige stadie af placeringen af grenene. Der ligger mange nye snøringer og venter ude i fremtiden, når nye skud og grene dannes. Men den tid den glæde. Nu er først kapitel skrevet, og om et år kan jeg måske arbejde videre.

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: