Roser, sø og sommer

Det er uden tvivl den bedste sommer vi har haft i mange forår 🙂

Roserne er tidligt ude, og det meste gror lystigt. Især efter en god (og meget kraftig) gang regn med indbygget torden. Søen vi anlagde sidste år begynder at at trække dyr til sig. Frøer og skrubtudser har yngel i vandet, ligesom et par salamandre er flyttet ind. Ledsaget af insekter og småfugle plus en kat, der elsker at drikke vand med Koi-karperne som tilskuere på behørig dybde.

Da vi flyttede til grunden for to og et halvt år siden, flyttede vi et af yndlingstræerne med. Judastræet med sine smukke hjerteformede blade har endeligt fået godt fat, og de nye blade, der altid kommer som de sidste af alle træerne, skinner smukt i aftenlyset.

2 kommentarer til “Roser, sø og sommer”

  1. Dejlig stemning, du viser. Jeg havde også engang en sø, og da den første skøjteløber landede og den først solsort tog bad blev jeg så glad og stolt. Det giver skønt liv i haven.
    Tillykke med regnen – her fik vi intet.

  2. Tak. Søen er blevet vores absolutte yndlingssted at sidde om aftenen. Det rislende vand, fugle der bader og koi-karpernes stille svømmen rundt er helt zen-agtigt at iagttage. Beklager den udeblevne regn i jeres område. Det har så heller ikke regnet siden her. Så vi vander.

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: