Jeg elsker patina

Jeg elsker pati­na i haver. Når det emmer af at alt­ing ikke lige er anlagt og nyt. Jeg elsker gam­le flis­er med lidt mos på, frem for nye der oser af, at de lige er er lagt. Helt rene og skin­nende og blot­tet for liv. I en have skal man kunne se at livet leves, så man føler sig hjemme. 

Både lygten og opsat­sen til krukken bagerst vid­ner om alder.

Ældes med ynde

I Japan har de et begreb, der hed­der wabi sabi. Det kan ikke frit over­sættes til pati­na, men det er tæt på. Wabi sabi er dybt forankret i den japanske kul­tur, og han­dler også om noget tidløst, forgæn­ge­lighed, det uper­fek­te og nyt mod gam­melt. Men det er det samme indtryk jeg får når jeg ser en gam­mel havelåge, slidt af tidens tand.

I de gam­le engelske haver er et frøn­net plankeværk smukt at se på. Slidt gråt af sol og skif­tende vejrlig. Gam­le mark­sten med mos på vid­ner også om alder og slid. Sat op mod friske sprødt blom­strende ros­er, bliv­er det end­nu skøn­nere at se på. Kon­trasten mellem gam­melt og nyt fremhæver kvaliteterne og det smukke i begge dele.

Det han­dler ikke om mis­lighold. Bare om at lade tiden gå sin gang, og lade være med at skrubbe flis­er og gran­it­sten rene bare der kom­mer den mind­ste smule skidt eller mos­belægn­ing. Jeg gen­bruger så meget som muligt. Fra gam­le flis­er til træ. Det til­før­er pati­na og tidens tand og giv­er en helt særlig stemn­ing. 

Gammelt og smukt

I de gam­le cot­tage haver i Eng­land er det netop de patinerede rækværk, stengærder, krukker, eller huse, som gør sted­erne så smukke. Sat op mod alt det friske nye fra planterne. Tænk hvis de blev spulet rene med en højtryk­srenser og vas­ket i rodalon for at dræbe alger og mos. Det ville være synd og skam.

Gam­le vas­er og krukker, der vid­ner om deres liv ude, er så meget smukkere end nye og blanke, der end­nu ikke har lev­et et liv.

Gam­le ting fortæller his­to­rie, og der­for skal de have lov at være i fred så de kan ældes med ynde. 

Sid­ste som­mer sat­te jeg et nyt rækværk op, og det ser stadig alt for nyt ud. Jeg glæder mig til at bam­busheg­net grånes og ældes. Så det bliv­er en inte­gr­erert del af havens udtryk. 

Bonsai og alder

Jeg vender lige tilbage til det japanske. For i den særlige kun­st­form bon­sai, er alder ekstrem vigtig. Træet skal udtrykke en høj alder på et gam­melt træ og skålen træet står i skal med­virke til at under­bygge det udtryk. Så en bon­sai kan ikke stå i en nyind­købt skål, der oser af at være blank og frisk. Det taler imod hele ideen om noget tid­sløst og evig­gyldigt.

Der­for fore­trækkes skåle, der har stået ude længe, og fået slitage af solen, regn og gød­ning mm. Alt­sam­men med­virk­er det til indtrykket af alder. Lige­som i den engelske have, eller den ital­ienske for den sags skyld.

Skålen er nok ren, men far­ven er tonet ned af slita­gen fra ele­menterne og der sid­der en film af “skidt” uden­på. Luften, regn m.v. får lang­som over­fladen gjort mere æstetisk smuk, og det gil være synd at rense den for det. Lige­som over­fladen på et antikt møbel vil blive øde­lagt af at blive sle­bet ned og påført ny lak.

Tidens tand og tålmodighed

Ved havedammen har jeg bygget en mur. Den er stadig for lidt påvir­ket af at stå ude, og jeg ven­ter bare på tidens tand vil påføre den mos­belægninger. Til gengæld er vin­gu­den, der spyt­ter vand ud, gam­mel. Hen­tet i Ital­ien og allerede mær­ket af tidens spor. Med lidt fejl og med slitage. Lige som det skal være.

Muren er dog ikke så friskt gråhvid som den var lige da den blev bygget for et par år siden, men det tager lang tid før mos selv find­er vej. Fugten fra luften skal nok hjælpe til, og med tiden vil den nye mur se gam­mel ud, og til­føre haven en helt anden stemn­ing.

Noget må man bare vente på, og andet kan hjælpes på vej. Det er pla­nen at hjælpe mos­belægnin­gen i gang, og hvor­dan det kan gøres skriv­er jeg om en anden dag.

Please fol­low and like us:

6 kommentarer til “Jeg elsker patina”

  1. Dejlige billed­er og en skøn stemn­ing i jeres have.
    Pati­na giv­er den rette stemn­ing og en have skal ikke frem­stå ny og ren­skuret for evigt. Det tænker jeg meget over nu hvor vi bor i en nyan­lagt have i et nybyg­gerk­varter. Det er også en bal­ance­gang for have og belægninger skal sam­tidig matche vores hus.

    1. Tak Lis­beth. Det skal naturligvis passe til omgivelserne, og ikke mindst det hus man bor i. Så nyt­ter det ikke med stil­forvir­ring. Tin­gene skal har­monere, om det er nyt eller gam­melt.

  2. Jeg er ganske enig, og I har en flot pati­na på mange af tin­gene.
    Men som Lis­beth nævn­er, så skal det passe til stilen, og nybyg­geri og gam­le mos­groede løve­hoved­er dur ikke rigtig sam­men. Det er der sikkert også et japan­sk ord for. De er så gode til den slags derovre.
    Mange hilsen­er Lis­beth

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: