Hus og have version 2.0

Hus og have opgraderes til version 2.0

Det lyder simpelt, men er nok lidt mere bøvlet end det lyder. Kunne man bare downloade den nyeste version og farvelægge det i Photoshop ville det være en leg. Men i den rigtige verden kræves der, brædder, søm og maling. Og knofedt.

Huset er ved at blive iklædt brædder, der males sorte.

Fra skrot til slot

Sagen er at vi har et klassisk gulstens parcelhus, som kræver en kærlig hånd efter flere års udlejning. Det slider på et hus.

De +tre år vi nu har boet her er gået med at renovere indvendigt (der mangler stadig noget), og anlægge have.

Den helt store drøm har dog været, at få forvandlet det forvildede krat og brændenældehav til en hyggelig og indbydende have. Og få parcelhuset omdannet til et sort træhus. Haven er vi kommet ret langt med nu. Huset har slæbt lidt efter. Især udvendigt. Men hvad kan man også nå på tre år fra ingenting?

Annekset blev opført i 2018, og bygget med brugte vinduer og døre. Havedammen kom til året før.

Sidste år kom annekset til, som Lisbeth anvender som atelier til sin online kunstskole og sine egne værker. Det fik i den grad tydeliggjort at resten af huset manglede at komme under kærlig behandling.

Men vi må tage lidt ad gangen, når pengene er der. Vi har også prioriteret haven lige så højt som huset.

Nu har jeg så fået sat gang i den sidste finish af huset, plus isolering udvendigt. I dag kan du se lidt af processen fra de foregående dage, og i næste blogindlæg vil jeg vise det som det står efter den sorte maling X 3 lag er tilføjet. Lidt af en forvandling. Stay tuned for næste version… 😉

2 kommentarer til “Hus og have version 2.0”

  1. Træbeklæder du virkelig hele huset? Det må blive en drøm at se på midt i den mest charmerende have, man kan tænke sig. Jeg glæder mig til de næste billeder.
    PS noget helt andet. Jeg ved, du har et kinesertræ. Hvor lavt kan du holde dit?
    /Lisbeth

  2. Hej Lisbeth. Ja, det gør jeg. Et stykke ad gangen. Håber at blive helt færdig til næste år engang. Lige nu har hele sydsiden fået, og er så igang med videreførelse af Ann-lisbeth atelier.
    Tusind tak. Det bliver også ret flot op mod haven synes vi.
    Kinesertræet får lov at vokse endnu. Lige nu er det vel 4 meter højt. Du kan sagtens beskære det og holde det nede i tre-fire meters højde hvis du ønsker. Bare tag de lange grene af, så der sidder nogle grene længere nede til at overtage. Så ses beskæringen ikke så tydeligt.

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: