Dvale? Ikke her!

Dvale? Ikke her! Og dog.

Haven er i dvale nu. Selvom temperaturerne stadig er milde. Et snert frost kom forbi og fik Dahliaerne til at klappe sammen, og bad om at få knoldene i hi. Men fordi jeg har haft så travlt med min anden have-side om bonsai, med en stor produktion af videoer har der været en kort pause med indlæggene her. Det er umuligt at nå det hele. Så der må justeres lidt på hvor kræfterne lægges.

Dvale blev der dog også tid til. En uge i Berlin med plads til kunst og kultur. Fantastisk by, og selvom det var uden haveoplevelser på den tur, masser af ny energi at komme hjem med.

Troensehaven

Apropos video, var jeg for et stykke tid siden på besøg hos Helle Troelsen og haven i Troense. Det var i forbindelse med en omtale af Helles nye bog, som min kollega Signe Ryge og jeg lavede. Et lidt anderledes indslag til TV2/Fyn kom der ud af det.

Det var et par dejlige timer med Helle, som har meget på hjerte, og virkeligt lever og ånder for sin have. Og det som den giver hende. Læs Signe Ryges artikel og se alle mine fotos og video fra haven her: I haven er jeg krop og ikke kun hoved.

Bonsai

Som skrevet i starten, er der så meget tryk på mine bonsai-aktiviteter, at der ikke lige var plads til også at skrive her på bloggen samtidigt. Nu, er der endelig tid igen. Men dejligt, at der er så meget interesse ude i verden omkring mine bonsai online undervisningsvideoer. Se mere her www.shohin-europe.com

Nu ser jeg frem til mere normale havetilstande, og glæder mig allerede til, at finde nye frø når vi er kommet ind i det nye år. Lyset vender lige om lidt, og så er det tid til spiring og nyt liv.

1 kommentar til “Dvale? Ikke her!”

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: